Af Kristian Massey Møller, Oddens Sognepræst
En havn er, uanset om vi lever af den eller ej, en del af danskernes selvforståelse. Danskere har altid orienteret sig imod havet og levet af det og skulle i vikingetiden stille med skib og mænd til togter. Selve anlæggelsen af Odden Havn på nordsiden af Sjællands Odde – ud imod Kattegat, er et stykke spændende dansk historie, samtidig med det i mange år fik vital betydning for erhvervslivet på Sjællands Odde.
Som vi i Danmark drænede den nærtliggende Lammefjord i Odsherred og opdyrkede heden i Jylland for at vinde landbrugsjord, blev havneanlæggene også afgørende for moderniseringen af fiskeriet i Kattegat, Skagerrak, Østersøen og Nordsøen. Anlæggelsen af Odden Havn fulgte således i kølvandet på den store anlæggelse af Esbjerg Havn i 1867, der fungerede både som fiskerihavn og udskibningshavn af landbrugsvarer til England. Sammen med Odden Havn fulgte op langs den jyske vestkyst en stime havne. Hvide Sande, Thorsminde, Thyborøn, Hirtshals, Skagen og til sidst Hanstholm i 1967. Alle anlagt som fiskerihavne på gold barsk kyst imod voldsom bølgekraft. Fiskerihavne som alle havde deres storhedstid fra 1950 til 1980`erne, hvor fiskerne fra mindre kuttere fiskede kystnært og på Nordsøbankerne. Et fiskeri, der i dag er afløst af kvoteadministration og giganttrawlere.
Da Odden Havn blev anlagt og indviet, havde fiskerne helt fra 1880’erne gået med planer om en egentlig havn. Fiskeri havde altid været et vigtigt supplement til landbruget omkring landsbyerne Overby og Yderby, men med storbyernes vækst og behov for fiskeleverance opstod fiskeerhverv. Både Sejerøbugten og Kattegatsiden var og er godt fiskevand. Her blev ud over rødspætter, sild og torsk, også fanget både marsvin og sæler. Der lå små optrukne både rundt på hele kysten, men især ved Yderby 400-500 meter vest for den nuværende havn, lå der ind mod skrænten en anselig mængde både. Her var en ophalingsplads, som også fiskere andre steder fra benyttede sig af.
Omkring 1900 tog havneplanerne form, og ind imod den 10-20 meter høje skrænt blev den første mole i den klassiske vinkel, der giver læ og bryder havet, anlagt. Det har været en ingeniørbedrift på bar stenet kyst, for bølgepresset ned gennem Kattegat var og er en udfordring, som vi senest så under 2013-stormen. I 1907 gik man i gang med et større anlæg, som stod færdig i 1908 og indviet 4. januar 1909. Vinkelmolen dannede nu rammen om et ydrebassin, der skulle bryde bølgerne, og et indre bassin, hvor fiskebådene kunne ligge. Der blev bygget kølehus, bådeværft, bødehus og auktionshal, og henover 30-40 år opstod en stadigt voksende by, hvor fiskerne og deres familier bosatte sig, og hvor medfølgende serviceerhverv slog sig ned.
Odden Havn var en succes. Med bl.a. et gevaldigt tunfiskeeventyr fra 1920 og 30 år frem, hvis historie i øvrigt har været genstand for en udstilling. I dag ser odboere i levende erindring med nostalgi tilbage på fiskeriets storhedstid. Det er historien om et samfund i forandring, hvor havnen i dag er præget af den betydelige lystbådehavn og sommerens mange sommerhusgæster, der kan købe fisk og få sig en is og noget at spise på restauranterne. Måske gå op ad skrænten og nyde udsigten fra mindestenen for søhelten Peter Willemoes, der i 1808 døde i søslaget mod englænderne ind langs nordsiden af Sjællands Odde. Gå til Havnegudstjenesten i juni, til Torvedage i juli og til Makrelfestival i august.
Som sagt er havnen i sig selv en del af danskernes selvforståelse. Ingen af os har over 60 km til havet og en havn. Jeg er selv opvokset tæt på Esbjerg Havn, hvor der i min barndom lå 700 kuttere. Dengang var der en god grillbar, der serverede en god havnebøf med spejlæg og brun sovs. Det er da også næsten kun i havnene, man stadig kan få det og et stjerneskud eller et stykke smørrebrød. Og det er altid spændende at komme til en havn, hvorfra der, som i Odden Havn, trods alt stadig fiskes. Det er sol, blæst og mågeskrig. Det er lugten af fisk og røget fisk.