Sjællands Oddes tilblivelse – Sagnet, istiden og de første odboere

Sjællands Oddes tilblivelse – Sagnet, istiden og de første odboere

Af Kristian Massey Møller, Oddens Sognepræst

Førhen fortalte odboere deres børn, at Odden var blevet skabt af en trold, som havde hul i sin vante. Trolden, som boede i det sydlige Odsherred, ville besøge Jylland. Derfor fyldte den jord i sin vante, så den kunne lave en smal vej over havet. I hullet strømmede i øvrigt vandet ind var Isefjord og dannede Lammefjorden, som i slutningn af 1800-tallet blev opdæmmet og pumpet fri for vand. Trolden kastede vanten over nakken og fulgte Sejerøbugten nordom op imod Solåsen ved Lumsås. Ved Tjørnholm vadede den ud i havet, og gik et godt stykke, ind til vandet nåede den til halsen. Så tog den vanten af nakken for at bruge af jorden. Men der var hul i den, og da trolden vendte sig om, kunne den ind imod Solåsen se, at den havde drysset en lang smal odde af jord, som stak op over havet. Først en lille top ved Knartelsbakke og så en langt større, som blev til Oddenøen. Trolden blev gal og opgav sin rejse, og klippede hul på vantens tommeltot, så jorden dryssede ud, hvor den stod. Det blev til Gniben med den stejle væg. Og da trolden slog med vanten op imod nord, plaskede resten af jorden og en del sten i vandet. Det blev til Sjællands Rev.

Man kunne gå fra Odden til Sejerø

Man kunne gå fra Odden til Sejerø

En sådan tilblivelseshistorie forklarer, hvorfor Odden strækker sig vestud i havet. Men selvom odboere i generationer på generation har hørt den, byder den sidste istid også ind med sin tilblivelseshistorie. Ved slutningen af den istid for 20.000 år siden var der flere genfremstød, hvor isen i brede tunger stød frem igen. En af de sidste kom for 19.000 år fra nordøst og skubbede sten og jord foran sig og efterlod sig Lumsås, bakkerne på Odden og det undersøiske Sjællands Rev.