Vi har haft bestyrelsesmøde til aften (d. 11. maj). Det er enstemmigt vedtaget, at vi desværre ser os nødsaget til at aflyse gymnastikopvisningen i år. Vi er rigtig kede af at aflyse opvisningen, hvor vi også skulle have sagt farvel til 5 instruktører. Vi anerkender de 5 instruktører for deres store arbejde og giver dem en hilsen som TAK for deres store arbejde i foreningen.
Samtidigt informerer vi om, at nuværende gruppe for Odden Gymnastik- og Idrætsforening på Facebook nedlægges snarest og erstattes af en ny Facebook foreningsside, som forventes at være i drift fra 25. maj.
Vi ser frem til at se jer alle ved sæsonstart uge 37.
Rigtig god sommer og på gensyn ☀️