Søslaget ved Sjællands Odde 22 Marts 1808 2017-09-25T22:46:05+00:00

Et stykke Danmarkshistorie – Af Kristian Massey Møller, Oddens sognepræst

I år er der atter mindegudstjeneste i Odden Kirke for søslaget ved Sjællands Odde i 1808, hvor det dansk-norske linjeskib Prins Christian Frederik den 22. marts for 208 år siden kom i tæt kanonkamp ved Sjællands Odde imod to britiske linjeskibe nogle mindre skibe. En kampe som endte 300 meter ud for Havnebyen, hvori 69 danske og norske mænd døde og 132 blev såret. Nogle skyllet i land og begravet på Odden Kirkegård. Blandt andet søofficer Peter Willemoes, søhelten fra Slaget på Reden i 1801. Briterne mistede 55 mand og et ukendt antal sårede.

Optakten var den, at den franske kejser Napoleon kæmpede med Storbritannien om verdensherredømmet. Kongeriget Danmark-Norge var væbnet neutralt, men havde verdens 3. største handelsflåde, som var en torn i øjet på briterne, fordi den sejlede varer for Frankrig. Derfor angreb briterne den 2. april 1801 København: Slaget på Reden. Kampen varede i over 4 timer, inden en våbenstilstand blev forhandlet. Og den 17-årige sekundløjtnant Peter Willemoes, hvis batteri kæmpede imod den berømte Lord Nelson, blev hyldet som søhelt.

I årene derpå opbragte og blokerede briterne franske og dansk-norske skibe, mens Frankrig spærrede for britiske skibes anløb i Europas havne. I 1807 krævede briterne alliance med Danmark-Norge og pant i flåden. Det endte med atter et angreb. Fra 2. til 5.september bombarderede briterne København og tvang Danmark-Norge til at aflevere næsten hele flåden. Danmark-Norge indgik derefter en skæbnesvanger alliance med Frankrig, mens Sverige blev allieret med Storbritannien, som kontrollerede Kattegat og de danske farvande.

Det ene sødygtige linjeskib Danmark-Norge havde, var linjeskibet Prins Christian Frederik, som lå i norsk havn i Kristiansand. Det var opkaldt efter prins Christian Frederik, den senere Kong Christian 8 af Danmark fra 1839-48. På ”Prinsen”, som linjeskibet blev kaldt, gjorde den nu 24-årige Peter Willemoes tjeneste. Dets 576 mand var under kommando af kaptajn Carl Wilhelm Jessen.

Briterne ville tilintetgøre ”Prinsen” og satte linjeskibene Stately, Nassau og Vanguard, samt Quebec og de små patruljeskibe Constant og Kite på opgaven. I marts 1808 sejlede ”Prinsen” til Helsingør for at modtage ordre, samt udskifte 1/3 besætningen, som havde fået tyfus. Og ved Gøteborg blev Nassau, Stately og Vanguard advaret og hugget fri af isen.

Den 21. marts stod ”Prinsen” ud i en sløj østlig brise. Dens ordre var, at den skulle gå ned i Storebælt, holde britiske skibe væk og sikre de franske og spanske soldaters overførsel, som skulle invadere Sverige. Nassau og Stately stod efter ”Prinsen”, mens Vanguard spærrede for tilbagevejen til Helsingør. Da ”Prinsen” rundede Sjællands Rev stødte den på to af de britiske patruljeskibe og satte efter dem ned i Storebælt. De ankrede op for natten ved Røsnæs. ”Prinsen” et stykke nordøst derfra.

Dagen derpå lettede de anker og ”Prinsen” krydsede nordud efter dem. Ved middagstid blev de tre. Quebec, Constant og Kite var samlet. Kaptajn Jessen gav ”Prinsens” besætning ekstra rationer og ekstra øl og signalerede ”klart skib” – ”Prinsen” var klar til en overkommelig kamp. Men Nassau og Stately dukkede op nordpå ved Lysegrund. Kaptajn Jessen besluttede at holde briterne ude af Storebælt ved at gå tilbage til Helsingør.

Da ”Prinsen” om aftenen rundede Sjællands Rev, gik Stately op på siden. To skibslængder væk. Nassau, Quebec, Constant og Kite stødte til. ”Prinsen” åbnede ild fra agter, hvor Willemoes havde kommandoen. Det var ”Prinsens” 66 kanoner på to dæk imod over 200 kanoner. Kort inde i kampen blev Willemoes ramt af en kanonkugle i hovedet, da han observererede. I den øredøvende kamplarm gik Jessen rundt på dækkene og kom med opmuntrede tilråb.

Men overmagten var for stor. I en kamppause kl. 22.30 besluttede kaptajn Jessen derfor at sætte ”Prinsen” på grund ud for Havnebyen og strøg flaget, så briterne ikke kunne tage det. Inde på stranden havde odboerne samlet sig. Fra mørkningen havde de kunnet høre kanontorden og se ildglimt. En britisk officer kom over på ”Prinsen”, og kaptajn Jessen og det uskadte mandskab blev som fanger sejlet over på Stately og Nassau. Dagen efter blev resten af mandskabet og de sårede overskibet. Om aftenen satte briterne ild på ”Prinsen”, som sprang i luften kl.22.

De spanske og franske tropper nåede aldrig at angribe Sverige. Danmark-Norge byggede små kanonbåde og indledte en forsvarskrig af kysterne. Det var en umulig kamp. Den franske kejser Napoleon led nederlag i Rusland og tabte endeligt i slaget ved Waterloo i 1814. Danmark-Norge var på tabende side, var gået bankerot og mistede ved fredsslutningen Norge til Sverige.