Oddens røde kirke

///Oddens røde kirke
Oddens røde kirke 2017-09-25T23:24:04+00:00

Af Kristian Massey Møller, Oddens Sognepræst

Det Sjællands Odde vi kender, bestod før landhævninger og havaflejringer af tre israndsbakker, som dukkede op for 10-15.000, da isen havde trukket sig tilbage. Yderst Gniben, som betyder stejl skrænt. Dernæst den 5-6 kilometer lange ø med Yderby vestligt ret ud imod Kattegat og østligt Overby 300 meter fra Sejerøbugten. Og til sidste den lille Knartels bakke ind imod Tjørnholm for foden af Solåsen. Imellem øerne var der lavt vand, som for 1000 år siden slog over i vådområder og vidtstrakt mose. Områder der slog i lyng og i dag kendes som Yderby Lyng og Overby Lyng.

Der har levet mennesker i 6000 år. Først jægere og fiskere, siden agerbrugere, hvilket 10-15 nedpløjede bronzealderhøje vidner om. Odboerne levede godt på den frugtbare lerjord, som er bedst imod Sejerøsiden. I middelalderen var der i henholdsvis Overby og Yderby 20-25 fæstegårde, som har hørt til Roskilde Bisp og Kronen, samt 5-6 huse. Det samlet indbyggertal lå mellem 300 og 400. Ved udskiftningen i 1800-tallet flyttede totredjedele af gårdene ud af byerne og ud på marken, og fiskeriet blev ved havnens indvielse i 1908 et hovedhverv ved siden af landbruget.

Før kristendommen kom til Odden, var odboerne, som i resten af Danmark, asetroende. Kristningen af Danmark fandt sted fra 900 til 1100, og de asetroende kom under pres. Der blev bygget et ensomt beliggende kapel på Kapelbakken mellem Yderby og Overby ved Byg og Bo i den nuværende Havneby, der blev bygget op omkring havnen. Den har nok betjent Yderby, og kan med rette kaldes Yderby Kapel, for under koret i Odden Kirke har der formodentligt også ligget et kapel.
Der er ingen tvivl om, at de pressede asetroende har kæmpet imod. Et sagn vidner om, at troldfolk flyttede byggestenene fra en opførelse af en større kirke mellem Yderby og Overby til Overby, hvorfor den blev bygget der. Måske har man villet bygget kirke oven på Yderby Kapel, og det er blevet for meget for de asetroende, hvilket måske antyder, at de asetroende holdt længst ved på Yderbykanten. I sin bog om danskernes tro, Orm og Tyr, antager Martin A. Hansen, at de mange sagn om troldfolk, der fjerner byggesten til det første kirkebyggeri i Danmark, er lig med de asetroendes modstand.

I al fald satte et gigantisk kirkebyggeri ind fra 1100 til 1300. Odden Kirke er netop bygget omkring 1300. Sten for sten blev dets romanske skib opført i røde munkesten. Uden våbenhus, tårn og kor, som først senere er bygget til. At det var en samlingskirke for Yderby og Overby, som forenede samfundet om kristendommen, tyder dåbsfonden på. Den er samlet af øverst et dåbskar, som kan have stået i Overby Kapel, og nederst et vievandsskar, som kan have stået i Yderby Kapel.

Odden Kirke, som ligger højt, har været et pejlemærke for søens folk, og vel også tilflugtssted i ufredstider. Den har været i Kronens eje, men blev efter enevælden bortskødet til adelsfolk, købmænd og præster, som så kunne indkassere tiendeskatten. I slutningen af 1700-tallet kom den tilbage til Kronen, og den blev ved en ombygning pudset op og kalket hvid. I 1872 købte 42 gårde kirken for 7000 rigsdaler. Odboerne blev betegnet som ”sædelige og religiøse, og de har nok tænkt, at kirken skulle være rød igen, som munkestenene var det på deres bedsteforældres tid. De kalkede den i dens særprægede okseblodsfarve.

Odboerne er stolte af deres kirke. Den er stadig et vartegn, som man ikke undgår at se, når kommer kørende begge veje fra. Og så er det betydningsbærende, at også søhelten Willemoes, som døde i 1808 ved søslaget ud for Sjællands Odde, ligger begravet her. Den bliver passet godt på, som man nu skal det, men også med et hjerte, som måske kan tilskrives, at den fra 1872 til 1911 var i Odboernes eje, indtil den blev en selvejende institution under staten.